Sine Carlsen


Udgivelser

Mundtlighedens magi

- retorikkens didaktik, filosofi og læringskultur

"Mundtlighedens Magi" handler om hvordan man kan undervise i mundtlighed og praktisk retorik.

Det er sjovt, krævende, udfordrende og meget lærerigt at undervise i, hvordan man stiller sig op og holder en tale eller et mundtligt oplæg. Det pædagogiske og reflekterende arbejde med retorik åbner for spændende erkendelser om mennesker, læringskultur, kommunikation og videnskab.

Sine Carlsen og Henrik Juel, der begge underviser på Kommunikationsuddannelsen på RUC, deler ud af deres erfaringer og teori. De beskriver konkrete øvelser og oplevelser fra undervisningen i mundtlighed, og de diskuterer retorikkens didaktik, filosofi og læringssyn. Øvelserne og tankerne kan bruges i mange forskellige undervisnings- og kursussammenhænge: Erhvervslivet, universiteter, seminarier, gymnasier, folkeskoler.

Hvordan skaber vi et læringsrum, som får de studerende til at føle sig trygge, så de dropper jantelov, konkurrence og nervøsitet, udvikler sig og tør tale engageret og overbevisende foran selv det mest krævende og kritiske publikum?

Hvordan får vi hver enkelt til at finde sine særlige, individuelle talegaver frem? Hvordan bruger vi et stærkt fællesskab i undervisningen til at fremme kreativitet, personlig udvikling og faglig viden om mundtlig kommunikation?

Læs mere
Udgave 01, 2009 | 261 sider | ISBN 9788762903333

Pris

Papirbog
350,00 kr
Medlemspris
280,00 kr