Rikke Gottrup


Udgivelser

Erhvervsforvaltningsret

Forvaltningsret er et væsentligt retsområde for store dele af erhvervslivet. Mange brancher er underlagt omfattende regulering, der ofte fastlægger detaljerede rammevilkår for den enkelte virksomhed. Og selv virksomheder i de brancher, hvor det ikke er tilfældet, møder jævnligt afgørelser fra forvaltningsmyndigheder i form af påbud, forbud og godkendelse eller mangel på samme. Fremstillinger af forvaltningsretten har imidlertid sjældent fokus på erhvervslivets møde med offentlige myndigheder. Dette gør Erhvervsforvaltningsret op med.

EU-retten er forsøgt integreret i denne fremstilling – ikke som et løsrevet kapitel men som en del af behandlingen af de enkelte problemstillinger. Er bestemmelser baseret på EU-ret, finder de EU-retlige grundsætninger også anvendelse. Det må man tage i betragtning.

De udvalgte emner i Erhvervsforvaltningsret omhandler centrale emner inden for forvaltningsretten med fokus på erhvervslivets interesser. Tillige inddrages de mange offentlige virksomheder, der er udskilt i privatretlige selskabsformer eller lignende konstruktioner. Disse firmatiserede virksomheder skal i et vist omfang agere både som privatretlige virksomheder og som offentlige myndigheder.

Erhvervsforvaltningsret er produceret af medlemmer af det forskningsmæssige spydspidsområde af samme navn ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet. Det er det første større produkt af forskningen inden for dette område. Bogen er en antologi, der er fagfællebedømt, og kan bl.a. anvendes som pensum på videregående erhvervsrettede uddannelser. Den indgår endvidere som et led i et undervisningsudviklingsprojekt, og er velegnet for praktikere, der ønsker et hurtigt overblik over erhvervsforvaltningsretten.  



Om forfatterne 

Bent Ole Gram Mortensen er professor i erhvervsreguleringsret ved SDU med speciale i retsområderne energiret, forsyningsret, miljøret og markedsføringsret. 

Rikke Gottrup er ansat som adjunkt ved det Juridiske Institut på Syddansk Universitet i Odense.Rikkes forskningsområder er: Forvaltningsret, Sagsbehandling, Sagsoplysning og Borgerinddragelse. 

Carina Risvig Hamer er lektor, associate professsor ved juridisk institut, SDU. 

Bassah Khalaf er ansat som adjunkt ved det Juridiske Institut på Syddansk Universitet i Odense. 

Hanne Marie Motzfeldt er uddannet Cand. Jur. og har en ph.d. fra Aarhus Universitet. Hanne er ansat som adjunkt på Syddansk Universitet ved det Juridiske Institut. 

 

Læs mere
Udgave 01, 2016 | 548 sider | ISBN 9788757434538

Pris

E-bog Papirbog
526,50 kr 585,00 kr
Medlemspris Medlemspris
421,20 kr 468,00 kr

Officialprincippet og sagsoplysning

- mod øget borgeriddragelse?

Hver eneste dansker vil et utal af gange igennem livet være i kontakt med myndighederne. Der vil blive truffet adskillelige afgørelser fra optagelse i børnehave, skole og uddannelsesinstitution, over tildeling af SU eller barselsdagpenge, meddelelse af byggetilladelse, modtagelse af årlige årsopgørelse fra Skat eller tildeling af folkepension til bevilling af hjemmehjælp eller tildeling af plejehjemsplads.

Uanset hvordan vi som mennesker i Danmark lever vores liv, vil vi på en eller anden måde komme i forbindelse med myndighederne. Hvordan dette møde forløber, vil afhænge af en række forhold. Et af disse forhold er de retlige regler, der sætter rammerne for vores møde med forvaltningen. Forvaltningsretten regulerer blandt andet denne proces.

Denne bog handler om de retlige rammer for forholdet mellem forvaltning og borger i den del af forvaltningsprocessen, hvor en konkret sag skal oplyses. Udgangspunktet for behandlingen af emnet er officialprincippet og den rollefordeling, det skaber mellem myndighed og borger. I bogen analyseres den generelle forvaltningsretlige ramme, ligesom der inddrages nationale og internationale udviklingstendenser, herunder en analyse af dialogprincippet i retssikkerhedslovens § 4.

Der er i de senere år set en udvikling i retning af et ændret borgersyn og opfattelse af borgernes rolle i samspillet med forvaltningen og i forlængelse heraf en øget inddragelse af borgerne i forvaltningens virksomhed. Denne udvikling giver anledning til undersøgelser af, om de aktuelle retlige rammer og den rollefordeling mellem forvaltning og borger, som de skaber, giver mulighed for, at borgerne mere aktivt kan deltage i behandlingen af deres egne sager.

Læs mere
Udgave 01, 2011 | 399 sider | ISBN 9788757422849

Pris

E-bog Papirbog
414,00 kr 460,00 kr
Medlemspris Medlemspris
331,20 kr 368,00 kr

Mod og mening

Hyldestskrift til Frederik Harhoff

Mod og mening er en hyldest til Frederik Harhoff og hans betydning for sin omverden.

Frederik har som underviser en særlig evne til at inspirere og løfte blikket mod de blå horisonter; videre end læringsmålet, den næste eksamenskarakter og den efterstræbte mulighed for fremtidig ansættelse i en prestigefyldt organisation. Denne ikke-målbare del af Frederiks virke er baggrunden for, at en gruppe af Frederiks studerende har udarbejdet et bidrag til dette værk.

I en tid, hvor kombinationen af besparelser og new public management har nået universiteterne, har Frederik Harhoff italesat, at kvalitet ikke kan måles i point, men i den relevans og ordentlighed, vores arbejde har. Det vi arbejder med, skal have og give mening. Det er derfor en fornøjelse at både tidligere og nuværende kollegaer har bidraget til at hylde Frederiks virke som forsker.

 

 

Læs mere
Udgave 01, 2016 | 617 sider | ISBN 9788757436778

Pris

E-bog Papirbog
495,00 kr 550,00 kr
Medlemspris Medlemspris
396,00 kr 440,00 kr