Pia Justesen


Udgivelser

Om retsprincipper

Bogens emne er retsprincippernes betydning for retsanvendelsen, for retsvidenskaben og generelt i samfundet. Bogens forfattere præsenterer en række forskellige syn på og holdninger til retsprincippers karakter og funktioner.

Læs mere
Udgave 01, 2004 | 250 sider | ISBN 9788757411157

Pris

E-bog Papirbog
279,00 kr 310,00 kr
Medlemspris Medlemspris
223,20 kr 248,00 kr

Lighedskravet for etniske minoriteter

på arbejdsmarkedet

Økonomisk og socialt er etniske minoriteter typisk dårligere stillet end majoriteten af den danske befolkning. På arbejdsmarkedet er de ramt af en uforholdsmæssig høj arbejdsløshed. Diskrimination og manglende lighed er en af årsagerne hertil.

Med fokus på arbejdsmarkedet indeholder bogen en omfattende retlig analyse af lighedskravet i menneskeretten og i dansk ret. Undersøgelsen af det menneskeretlige lighedskrav tager afsæt i FN's Racediskriminationskonvention og konkluderer, at lighedskravet er udtryk for et krav om faktisk individuel lighed. På den måde omfatter lighedskravet både et forbud mod diskrimination og et krav om iværksættelse af særlige foranstaltninger.

Analyserne synliggør et påtrængende retligt problem og en utilstrækkelig retstilstand i Danmark. Endvidere indeholder bogen en række konkrete anbefalinger til styrkelse af lighedskravet i dansk ret.

Bogen er Pia Justesens ph.d.-afhandling ved Det Retsvidenskabelige Institut B, Københavns Universitet. Siden indleveringen af afhandlingen har forfatteren været ansat som forsker på Det Danske Center for Menneskerettigheder.

Læs mere
Udgave 01, 2000 | 400 sider | ISBN 9788757404579

Pris

Papirbog
630,00 kr
Medlemspris
504,00 kr

Grundloven og Menneskerettigheder

Danmarks grundlov blev vedtaget i 1849, og den seneste ændring blev gennemført i 1953. Rettighedskataloget er i hovedsagen uændret fra midten af forrige århundrede og frem til i dag. Den politiske, sociale og økonomiske udvikling har i den mellemliggende periode skabt nye problemstillinger og nye behov for at beskytte det enkelte individs rettigheder.

Denne antologi har 25 bidrag, som samler sig om fire overordnede temaer:

  • Menneskerettighedernes grundlag og udvikling
  • Rettighedstyper og beskyttelsesproblemer
  • Nationale kontrolmekanismer
  • Internationale kontrol- og implementeringsmekanismer

Artiklerne tegner samlet et billede af, hvordan Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, EF- og EU-traktaterne samt FN-konventionerne gennem de seneste år i langt videre omfang end grundloven har præget den danske lovgivning og praksis. En interaktion mellem de internationale kontrolorganer på menneskerettighedsområdet og de nationale domstole må finde sted, for at udviklingen af menneskerettighederne i Danmark til stadighed kan være forankret i en dansk retskultur og en bred folkelig humanisme.

Læs mere
Udgave 01, 1997 | 534 sider | ISBN 9788757400236

Pris

Papirbog
110,00 kr
Medlemspris
88,00 kr