Lin Adrian


Udgivelser

Mellem retssag og rundbordssamtale

Retsmægling i teori og praksis

Omdrejningspunktet i denne bog er retsmægling i praksis, som forfatteren Lin Adrian har skrevet på baggrund af undersøgelser og aktindsigt, bl.a. i byretterne i Aalborg, Århus, Roskilde og København samt Vestre Landsret i sin ph.d.-afhandling.

Retsmægling er et alternativ til domstolsbehandling af konflikter. Det alternative består i mange elementer, herunder tredjepartens rolle, parternes rolle, juraens placering, processens forløb, resultatet, retfærdighedens placering, neutralitetsbegrebet m.m. Retsmægling er et relativt nyt fænomen, og et fænomen som kun er sparsomt behandlet i den juridiske litteratur.

Et indblik i praksis er en forudsætning for at forstå, hvorledes reguleringen udmøntes, og kan anvendes både til at lære af praksis og til at forholde sig til, om retsmægling praktiseres på en hensigtsmæssig og ønskværdig måde, eller om der er anledning til justeringer.

Læs mere
Udgave 01, 2012 | 440 sider | ISBN 9788757427745

Pris

E-bog Papirbog
247,50 kr 275,00 kr
Medlemspris Medlemspris
198,00 kr 220,00 kr

Fred, Forsoning og Mægling

Festskrift Vibeke Vindeløv
af Anita Rønne (red.), Lin Adrian (red.), Linda Nielsen (red.)

I anledning af Vibeke Vindløvs fratrædelse fra Det juridiske Fakultet, Københavns Universitet, har en række gode kolleger og venner bidraget til dette festskrift.

Vibeke Vindeløv, dr.jur. og professor i konfliktmægling i Center for Offentlig Regulering og Administration (CORA) ved Det juridiske Fakultet, Københavns Universitet, fratræder i januar 2017 og overgår til en position som professor emerita. I den anledning har en række gode kolleger og venner bidraget til dette festskrift.

Vibeke har betydet rigtig meget for mange mennesker både fagligt og personligt. Med denne bog ønskes der at hædre Vibekes indsats på det juridiske fakultet. Gennem sine mere end 35 år på fakultetet har hun ydet en uvurderlig indsats med forskningsmæssig nysgerrighed og menneskelig indsigt, engagement og visdom. Bogen hylder Vibeke både som forsker, som kollega, som ven og som menneske.

Bogen er udgivet med støtte fra Dreyers Fond. 

Læs mere
Udgave 01, 2017 | 337 sider | ISBN 9788757436051

Pris

E-bog Papirbog
315,00 kr 350,00 kr
Medlemspris Medlemspris
252,00 kr 280,00 kr

Retten i sproget

Samspillet mellem ret og sprog i juridisk praksis

Juridisk sprog. Det er et sprog, vi alle sammen kender. Det er det sprog, vi møder i lånedokumenter og kontrakter, når vi låner penge i banken, køber et tv på afbetaling eller lejer en bil på charterferien. De fleste ikke-jurister har det med juridisk sprog som med en elefant: De har svært ved at beskrive den, men de genkender den straks, når de ser den.

Retten i sproget giver en indføring i samspillet mellem ret og sprog. Hvordan påvirker ret og sprog hinanden i praksis? Hvad ligger der i talemåder som »sproget er juristens vigtigste værktøj«? Hvordan kommer sproget til udtryk i forskellige juridiske arenaer? Og hvad er det for forskellige sprogforståelser der ligger bag betegnelser som juridisk klarsprog, retsretorik, juridisk kommunikation og ordlydsfortolkning?

Bogen er opdelt i fire hovedtemaer, der afspejler bredden i det retslingvistiske felt:

  • Hvad er godt juridisk sprog?
  • Hvordan overbeviser man med sprog?
  • Hvad sker der med retten, når sproget er usynligt for juristerne?
  • Hvad betyder sprog for den juridiske fortolkning?

Retten i sproget udmærker sig ved sin tværvidenskabelige tilgang og ved at sammentænke juridisk forskning og praksis. Bidragsyderne er nordiske forskere og praktikere, der på hver sin måde har indblik i forholdet mellem ret og sprog.

Bogen er redigeret af forskningsnetværket RELINE ’s styregruppe. RELINE (Retslingvistisk Netværk) arbejder for at fremme den nordiske retslingvistik.

 

Læs mere
Udgave 01, 2015 | 347 sider | ISBN 9788757433791

Pris

Papirbog
450,00 kr
Medlemspris
360,00 kr