Kasper Møller Hansen


Udgivelser

Oprør fra udkanten

Folketingsvalget 2015

Danskerne vælger de gamle partier fra, de beslutter sig tættere og tættere på valget, flere skifter parti, og forskellen i partivalg mellem land og by er voksende. Det politisk danmarkskort er i forandring.

For at belyse disse forandringer, giver bogen et detaljeret billede af danskernes vælgeradfærd ved folketingsvalget 2015. Den går tæt på faktorer som alder, køn, uddannelse og geografiens betydning for vælgernes kryds. Der er også fokus på økonomien, fordelingspolitikken og værdipolitikkens betydning for vælgeradfærden og på partiernes ejerskab til de politiske spørgsmål ligesom de mange partiskiftere analyseres.

Desuden suppleres med vinkler som den oplevede sociale utryghed og vælgernes psykologiske risikoprofil, deres politiske tillid, samt betydningen af holdninger til velfærdstaten og indvandrere. Også valgdeltagelsen, valgkampagnen og avisernes dækning af den – ikke mindst de mange meningsmålinger – er kortlagt.

Bogen bygger på et stort og grundigt datamaterialet, hvor mere end 2.000 danske vælgere, der hver har deltaget i et interview af ca. en times varighed. Samlet fremstår bogen som et svar på, hvorfor det gik, som det gik ved folketingsvalget 2015 og den tegner et billede af, hvordan dansk vælgeradfærd er i forandring. 

Carlsbergfondet har finansieret Den Danske Valgundersøgelse 2015.

 

Om forfatterne

Kasper Møller Hansen, ph.d., professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han forsker bl.a. i vælgeradfærd, holdningsdannelse og valgdeltagelse og er leder af Det Danske Valgprojekt.

Rune Stubager, ph.d., professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Han forsker bl.a. i vælgeradfærd og holdningsdannelse.

Læs mere
Udgave 01, 2017 | 451 sider | ISBN 9788757437577

Pris

E-bog Papirbog
270,00 kr 300,00 kr
Medlemspris Medlemspris
216,00 kr 240,00 kr

Krisevalg

Økonomien og folketingsvalget 2011

Krisevalg betegner folketingsvalget 2011, der kendetegnes af en samtid præget af den voldsomste økonomiske krise siden 2. verdenskrig. Logikken i at økonomien derfor spillede en afgørende rolle for, hvor krydset blev sat, er indlysende. Bogen stiller spørgsmålstegn ved denne logik og undersøger den danske vælgeradfærd anno 2011.

Læs mere
Udgave 01, 2013 | 214 sider | ISBN 9788757428414

Pris

E-bog Papirbog
324,00 kr 360,00 kr
Medlemspris Medlemspris
259,20 kr 288,00 kr