Jørgen Dalberg-Larsen


Udgivelser

Lovene og livet

En retssociologisk grundbog

Denne retssociologiske grundbog handler først og fremmest om vekselvirkningerne mellem det danske retssystem og det danske samfund. I gennemgangen af retssociologien indtager to spørgsmål en central plads: dels spørgsmålet om rettens årsager, dvs. grundene til, at vi har de retsregler og retsinstitutioner, vi faktisk har, og dels spørgsmålet om retssystemets virkninger, dvs. rettens indvirkning på det øvrige samfund.

Udover en generel ajourføring af titlen, lægger 6. udgaven vægt på belysning af tendensen om rettens globalisering. Herudover behandles en række nye undersøgelser og nogle nyere teorier om rettens rolle nationalt og internationalt.

 

 

Læs mere
Udgave 06, 2014 | 350 sider | ISBN 9788757427370

Pris

E-bog Papirbog
517,50 kr 575,00 kr
Medlemspris Medlemspris
414,00 kr 460,00 kr

Mægling, ret og samfund

Formålet med denne bog er at bidrage til en dybere og bredere forståelse af fænomenet mægling ved at se på det ud fra forskellige historiske, samfundsvidenskabelige og retlige synsvinkler. I bogen ses bl.a. på mæglingens historiske rødder, dens samfundsmæssige funktioner samt dens placering inden for et retligt univers i forhold til domstolsafgørelser og andre konfliktløsningsmetoder.

Bogen beskæftiger sig også med den kritik af mægling, der er blevet fremført fra forskellige kredse, og kan derved lægge op til en nyttig debat om mæglingens fordele og ulemper sammenlignet med andre konfliktløsningsmetoder.

Bogen kan læses af alle, som er interesseret i at få en større forståelse af mægling, der har fået en stigende betydning som konfliktløsningsmetode de senere år. Den kan også anvendes som undervisningsgrundlag på de mange uddannelsesforløb angående mægling, der efterhånden er etableret, som supplement til fremstilling af selve mæglingsprocessen.

Læs mere
Udgave 01, 2009 | 200 sider | ISBN 9788757421149

Pris

E-bog Papirbog
225,00 kr 250,00 kr
Medlemspris Medlemspris
180,00 kr 200,00 kr

Dansk retsfilosofi

Udviklingslinjer og portrætter

For mange er dansk retsfilosofi stort set identisk med Alf Ross. I udlandet er han den, der har bragt Danmark frem i første række rent retsfilosofisk, og han havde en meget dominerende position herhjemme i midten af det 20. århundrede. Men dansk retsfilosofi er meget andet end Ross, og det er formålet med denne bog at give en bred skildring af dansk retsfilosofi og dermed bl.a. bidrage til at placere Ross' teorier i en dansk rets- og idéhistorisk sammenhæng.

Kampen mellem retspositivister og naturretstilhængere har i høj grad præget den danske retsfilosofi, og med Ross' indsats i denne kamp så det længe ud til, at retspositivismen endegyldigt havde sejret. Men som det fremgår af kapitlet om udviklingen efter Ross, er naturretten igen begyndt at markere sig i Danmark, og man kan generelt se på perioden efter Ross som præget dels af en række opgør med Ross og dels af en stor grad af pluralisme. I bogen skildres en lang række retsfilosofiske positioner, som er præget af mange forskellige teoretiske inspirationskilder samt af udviklingen i ret og samfund.

Ross er ikke den eneste store skikkelse i dansk retsfilosofi. Som det fremgår af bogen, formåede A.S. Ørsted i begyndelsen af det 19. århundrede på en helt selvstændig måde at forny retsteorien ud fra ønsket om at skabe en praktisk relevant retsteori og retsvidenskab, og Ørsteds "pragmatiske" retsteori er måske det mest originale bidrag fra dansk side til retsfilosofiens fornyelse, selvom han stort set er ukendt i udlandet og også er gledet meget i baggrunden herhjemme.

Bogen skildrer de generelle udviklingslinjer i dansk retsfilosofi, men indeholder også en lang række portrætter af danske retsfilosoffer fra 1800 og til nu, hvor man kan finde en række konkrete oplysninger om de enkelte retsfilosoffers produktion og inspirationskilder. Den er søgt skrevet, så den kan læses af folk uden noget større forhåndskendskab til filosofi eller jura.

Læs mere
Udgave 01, 2006 | 243 sider | ISBN 9788757414066

Pris

Papirbog
350,00 kr
Medlemspris
280,00 kr

Om retsprincipper

Bogens emne er retsprincippernes betydning for retsanvendelsen, for retsvidenskaben og generelt i samfundet. Bogens forfattere præsenterer en række forskellige syn på og holdninger til retsprincippers karakter og funktioner.

Læs mere
Udgave 01, 2004 | 250 sider | ISBN 9788757411157

Pris

E-bog Papirbog
279,00 kr 310,00 kr
Medlemspris Medlemspris
223,20 kr 248,00 kr

Festskrift til Sten Schaumburg-Müller

Ikke kun retsfilosofi

Den 5. maj 2016 fylder professor, dr.jur. Sten Schaumburg-Müller 60 år. Med dette festskrift vil forfatterne gerne højtideligholde dagen og fejre Sten.

Sten Schaumburg-Müller har siden 2014 været ansat på Syddansk Universitet som professor i medieret efter i mange år at have virket på Aarhus Universitet, senest som professor. Sten har et omfattende forfatterskab med mere end 80 publikationer, der afspejler en høj international kvalitet. Stens forfatterskab udfolder sig primært inden for medieret og retsfilosofi, men også menneskerettigheder hører til i hans forfatterskab. 

Med festskriftet vil kollegaer, venner og samarbejdspartnere gerne vise den brede kreds af personer inden for forskellige områder, som Sten har samarbejdet med og haft kontakt med.

Udgivet med støtte fra Dreyers fond.  


Om forfatterne

Nis Jul Clausen, cand.jur., lic.jur., LL.M., er beskæftiget som professor ved Syddansk Universitet. Læs mere om forfatteren Nis Jul Clausen.

Bent Ole Gram Mortensen, cand.jur. ph.d., advokatbestalling, er ansat som professor i erhvervsreguleringsret, herunder især miljø- og energiret ved Syddansk Universitet. Læs mere om forfatteren Bent Ole Gram Mortensen.

Jørgen Dalberg-Larsen er dr.jur. og professor (emeritus) i retssociologi og retslære ved Aarhus Universitet. 

Professor Hans Viggo Godsk Pedersen arbejder ved det Juridiske Institut på Syddansk Universitet. Hans Pedersen er uddannet Lic.jur. fra Århus universitet og Cand.jur. fra Københavns Universitet. Læs mere om forfatteren Hans Viggo Godsk Pedersen.

Udforsk flere bøger inden for jura
Læs mere
Udgave 01 | 455 sider | ISBN 9788757435078

Pris

Papirbog
550,00 kr
Medlemspris
440,00 kr