Isi Foighel


Udgivelser

Grundloven og Menneskerettigheder

Danmarks grundlov blev vedtaget i 1849, og den seneste ændring blev gennemført i 1953. Rettighedskataloget er i hovedsagen uændret fra midten af forrige århundrede og frem til i dag. Den politiske, sociale og økonomiske udvikling har i den mellemliggende periode skabt nye problemstillinger og nye behov for at beskytte det enkelte individs rettigheder.

Denne antologi har 25 bidrag, som samler sig om fire overordnede temaer:

  • Menneskerettighedernes grundlag og udvikling
  • Rettighedstyper og beskyttelsesproblemer
  • Nationale kontrolmekanismer
  • Internationale kontrol- og implementeringsmekanismer

Artiklerne tegner samlet et billede af, hvordan Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, EF- og EU-traktaterne samt FN-konventionerne gennem de seneste år i langt videre omfang end grundloven har præget den danske lovgivning og praksis. En interaktion mellem de internationale kontrolorganer på menneskerettighedsområdet og de nationale domstole må finde sted, for at udviklingen af menneskerettighederne i Danmark til stadighed kan være forankret i en dansk retskultur og en bred folkelig humanisme.

Læs mere
Udgave 01, 1997 | 534 sider | ISBN 9788757400236

Pris

Papirbog
110,00 kr
Medlemspris
88,00 kr

Ret som teknik, kunst og videnskab

- og andre essays (Alf Ross 100 år)

I sommeren 1999 ville Professor dr.jur. & phil. Alf Ross være fyldt 100 år. Det er således 30 år siden Alf Ross forlod sin gerning som universitetslærer ved Københavns Universitet.

Mange fremstående jurister er i stand til at præge den juridiske tankegang for en tid. Om Alf Ross vil man kunne sige, at han ved sin gerning, gennem sin videnskabelige tænkning og sin personlige inspiration og ved sit omfattende forfatterskab har gjort selve tiden anderledes.

Det er specielt denne påvirkning af sin samtid, redaktionen har ønsket at fastholde i denne bog. Redaktørerne kendte ham som elever, som kolleger på universitetet og som ven.

De emner, som Alf Ross beskæftigede sig med, var talrige. Redaktionen har derfor i første række koncentreret sig om at samle indlæg og kommentarer, der er blevet offentliggjort i dagblade og specialpublikationer, hvor de kun er vanskeligt tilgængelige for et nutidigt publikum. Der er dog også medtaget nogle tekster, der er trykt i tidsskrifter eller bøger, men som er indlæg af ældre dato, offentliggjort i perioden fra 1930 -1969. De er medtaget for at give et bare nogenlunde afrundet billede af Ross som juridisk tænker. Det bekræfter den blivende værdi af hans livsværk.

Denne antologi afsluttes med efterskriftet: "Forskeren og Mennesket, skrevet af den norske jurist og idéhistoriker Sverre Blandhol.

Læs mere
Udgave 01, 1999 | 420 sider | ISBN 9788757401721

Pris

Papirbog
540,00 kr
Medlemspris
432,00 kr