Irene Nørgaard


Udgivelser

Familieret

Med bogen "Familieret" har hensigten været at ajourføre undervisningsgrundlaget i faget familieret på universitetsniveau. Meget er sket siden 2.-udgaven af denne bog. Den nye ægtefællelov er blevet vedtaget og træder i kraft den 1. januar 2018, og bogen er udarbejdet efter de nye regler. Der er desuden sket en række ændringer på forældreansvarslovens område, der har medført ændringer i bogens første kapitler.

Der er primært tale om en lærebog, men bogen vil også være anvendelig for praktikere.

Udforsk flere bøger inden for Familie og arveret

Læs mere
Udgave 03, 2017 | 366 sider | ISBN 9788757439090

Pris

E-bog Papirbog
432,00 kr 480,00 kr
Medlemspris Medlemspris
345,75 kr 384,00 kr

Arveret 6. udg.

Denne 6. udgave af Arveret er en ajourføring af forrige udgave og er derfor udbygget med nye domme og litteraturhenvisninger.

Bogen er grundlæggende bygget op efter samme principper, som de foregående udgaver. Hovedvægten er lagt på de basale, materielle, arveretlige regler, og bogen henvender sig både til studerende og praktikere.

Læs mere
Udgave 06, 2013 | 400 sider | ISBN 9788757426427

Pris

E-bog Papirbog
585,00 kr 650,00 kr
Medlemspris Medlemspris
468,00 kr 520,00 kr

Pensionsrettigheders behandling ved separation, skilsmisse og død

Den 1. januar 2007 trådte de nye regler om pensioners behandling ved separation, skilsmisse og død i kraft. Disse regler får i større eller mindre omfang betydning for mange ægtefæller. Særlig er principperne for behandlingen af pensioner på separations- og skilsmisseskifte ændret. Tidligere skulle tjenestemandspensioner og andre pensionsrettigheder i form af løbende, livsbetingede ordninger ikke deles på separations- og skilsmisseskifter, mens pensionsrettigheder i form af kapital- eller ratepensioner skulle deles. Det medførte urimelige situationer, når ægtefæller havde hver sin type pensionsrettighed, og når den ene havde en løbende, livsbetinget pensionsret, mens den anden slet ingen pension havde.

De nye regler tager udgangspunkt i, at hver ægtefælle beholder sin pension, men dog kun i det omfang pensionen er rimelig. Det betyder, at kun helt sædvanlige arbejdsmarkedspensioner og lignende rettigheder ikke deles, hvorimod rettigheder i øvrigt, f. eks. en supplerende privat kapitalpension, indgår i delingen. Samtidig retter de nye regler op på de urimeligheder, der kan følge af udgangspunktet. Således er det efter de nye regler - i modsætning til tidligere - muligt at blive kompenseret pensionsmæssigt, hvis man har haft orlov eller været deltidsansat for at passe børn mv., eller hvis man efter et langvarigt ægteskab vil blive stillet pensionsmæssigt urimeligt.

Reglerne er dermed en afbalancering af - eller et kompromis mellem - to hensyn: Hensyn til pensioners alderdomsforsørgelsesformål for den enkelte og hensyn af familiepolitisk art. Reglerne skal dække ægtefæller, der har været gift i kort eller i lang tid, som har forskellig alder, som er tæt på pensionsalderen eller helt unge, som har vidt forskellige typer pensioner, som har været gift før, som har meget forskellige økonomiske forhold i øvrigt osv. Derfor er det i reglernes forarbejder i vidt omfang tilkendegivet, hvordan man har tænkt sig, at reglerne skal anvendes i de forskellige situationer. Denne bog redegør for lovændringerne og deres forarbejder, og den tager nogle yderligere problemstillinger omkring aftaler mv. under behandling.

Læs mere
Udgave 01, 2007 | 182 sider | ISBN 9788757415773

Pris

Papirbog
270,00 kr
Medlemspris
216,00 kr

Formueordninger mellem ægtefæller

efter gennemførelsen af særejereformen i 1990 - særligt om ægtefællers indbyrde

Ved lov nr. 396 af 13. juni 1990 - særejereformen - ændredes reglerne om formueordningen mellem ægtefæller. Reformen medførte større aftalefrihed.

Hvor langt rækker aftalefriheden? Hvad betyder det, at reglerne om formueordninger er præceptive? Kan ægtefæller supplere lovlige formueordningsaftaler med individuelle aftaler af formueretlig karakter? Hvad gælder, hvis ægtefæller har indgået en ulovlig formueordningsaftale eller en formueordningsaftale og en tillægsaftale, som under ét etablerer en ulovlig ordning? Hvad betyder en valgt formueordning for de regler i arveloven, retsvirkningsloven m.v. om særeje og fælleseje, der ikke blev præciseret ved reformen?

Disse spørgsmål drøftes indgående på baggrund af forarbejderne, tidligere reformovervejelser, retspraksis og hidtidig teori.

Der er en kritisk gennemgang af de seneste års tinglysningspraksis vedrørende ægtepagter om erhvervsvirksomheder og pensionsordninger. Derudover gennemgås vederlagskravsreglerne, der regulerer sammenblanding af midler fra en ægtefælles fælleseje/uskiftet bo med midler fra særeje. Endelig gennemgås særejereformens betydning for særejebestemmelser truffet af tredjemand.

Læs mere
Udgave 01, 2001 | 464 sider | ISBN 9788757407051

Pris

Papirbog
640,00 kr
Medlemspris
512,00 kr