Henrik Hjort Elmquist


Udgivelser

Statsret

Praktisk forfatningsret i en politisk verden

I moderne politik inddrages grundloven i mange sammenhænge, og forholdet til grundloven kan skabe problemer i forhold til politiske initiativer. Det kan eksempelvis dreje sig om politiske overvejelser om fastsættelse af en skat, at gå i krig, ændringer i pensionsydelser eller spørgsmål om ministeransvar. Der stilles derfor i forhold til ansatte i ministerier mv. krav om, at de kender til de begrænsninger, som grundloven indebærer med henblik på at undgå grundlovsmæssige problemer. Nødvendigheden af et kendskab til statsret er imidlertid ikke begrænset til at gælde alene for ansatte i centraladministrationen. Også i forhold til øvrige offentlige ansatte og advokater er et sådant kendskab vigtigt.

Statsret formår gennem en caseorienteret tilgang at formidle dette kendskab og bidrage til løsningen af konkrete statsretlige problemer i ministerier og Folketinget, ved domstolene og andre steder, hvor forfatningsret praktiseres. Herudover kan Statsret give et overblik over den praktiske forfatningsret, som såvel jurister som andre faggrupper kan have nytte af. 

Endelig kan Statsret benyttes som lærebog på universiteter og gymnasier, hvor bogen giver en praktisk indføring i arbejdsformen i et ministerium i en politisk styret verden samt sætter fokus på en række centrale forfatningsretlige emner og sætter dem ind i deres rette kontekst historisk og nutidigt.

Læs mere om forvaltningsret 
Læs mere
Udgave 01, 2015 | 514 sider | ISBN 9788757434835

Pris

E-bog Papirbog
540,00 kr 600,00 kr
Medlemspris Medlemspris
432,00 kr 480,00 kr

Regeringsprærogativerne

- regeringsmagten eller et levn fra enevælden?

Grundlovens bestemmelser, som tildeler kongen beføjelser såsom den udenrigspolitiske kompetence, adgangen til at fremsætte og stadfæste lovforslag, retten til at benåde og give amnesti, muligheden for at udskrive valg m.fl., omtales typisk som ”regeringsprærogativerne”, og er knyttet til tanker om enevældige konger, herunder kongelovens majestætsrettigheder.

Ud fra en retlig analyse af grundloven og lovgivningen i øvrigt, praksis, den juridiske litteratur, fremmed ret samt politologien besvarer denne afhandling bl.a. følgende spørgsmål:

  • Udgør prærogativerne regeringsmagten, eller er de et levn fra enevælden?
  • Gælder der en prærogativlære i dansk ret?
  • Er regeringsprærogativerne immune i forhold til styring og kontrol?

Henrik Hjort Elmquist forsvarer sin afhandling d. 8. november 2013 på Aarhus Universitet.

Læs mere
Udgave 01, 2013 | 876 sider | ISBN 9788757431285

Pris

E-bog Papirbog
720,00 kr 900,00 kr
Medlemspris Medlemspris
648,00 kr 720,00 kr