Hanne Mølbeck


Udgivelser

Ekspropriation i praksis

Ekspropriation er igennem årene blevet behandlet i bl.a. forskellige miljøretlige fremstillinger, men der findes ingen nyere litteratur, der alene beskæftiger sig med ekspropriation i bred forstand. Dette er påfaldende, når man tænker på, at ekspropriation er et vidtgående indgreb i den ukrænkelige ejendomsret, jf. grundlovens § 73, stk. 1, og at offentlige myndigheder ganske ofte gennemfører ekspropriationer og derved berører mange borgere meget direkte.

"Ekspropriation i praksis" er en praktisk håndbog, der beskæftiger sig med ekspropriation fra A til Z og giver læseren et overblik over de mange problemstillinger, der er forbundet med ekspropriation. Samtidig forsøger bogen at besvare de spørgsmål, der kan opstå under ekspropriationen.

Bogen er således ikke en teoretisk lærebog, men en bog for dem, der beskæftiger sig med ekspropriation i praksis, dvs. de eksproprierende myndigheder, de borgere, der udsættes for ekspropriation, og de rådgivere, der involveres,såsom advokater, landinspektører og revisorer.

Bogens hovedtema er ekspropriation af fast ejendom, herunder rettigheder knyttet til fast ejendom. Bogen behandler ikke alene den klassiske ekspropriationsret, men inddrager bl.a. vej- og planlovgivning, forvaltningsret, skatteret og lejeret. Principielle og illustrerende afgørelser er medtaget, men bogen indeholder ikke en udtømmende gennemgang af praksis på området.

I bogen inddrages forfatternes egne erfaringer, og bogen bærer derfor præg af, at forfatterne fortrinsvis har beskæftiget sig med planlovsekspropriationer, der behandles efter vejlovens regler, samt de mere byorienterede ekspropriations- og naboretlige problemstillinger, der behandles efter ekspropriationsproceslovens regle

Læs mere
Udgave 01, 2007 | 300 sider | ISBN 9788757413656

Pris

E-bog Papirbog
729,00 kr 810,00 kr
Medlemspris Medlemspris
583,20 kr 648,00 kr