Carsten Munk-Hansen


Carsten Munk-Hansen, cand.jur. og ph.d., er professor ved Aalborg Universitet i formueret og retsteori. Han er desuden formand for Planklagenævnet, rådgiver og kursusunderviser. Forfatteren har tidligere været advokat med møderet for Højesteret.

Udgivelser

Retsvidenskabsteori

Hvilken forbindelse er der mellem almen videnskabsteori og retsteori (retsfilosofi)? Hvilken forbindelse er der mellem retsteorien og retsforskningen? Er der forskel på juridisk og retsdogmatisk metode? Hvilke videnskabsidealer gælder i retsforskningen? Det er nogle af de spørgsmål, denne bog behandler.

Juridiske og erhvervsjuridiske studiers bacheloruddannelse skal, som andre universitetsstudiers, omfatte »fagområdets videnskabsteori«, og overbygningen skal omfatte et kandidatspeciale, hvor den studerende godtgør »færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder«. Denne bog fremstiller filosofiske, metodiske og praktiske refleksioner om ret, forskning og formidling i lyset af uddannelsesbekendtgørelsens forskrifter.

Der er i denne udgave sket en betydelig omarbejdning ud fra pædagogisk hensyn. 

En analyse fører til, at det juridiske virke snarere indeholder mangfoldige filosofiske tilgange end blot en enkelt.

 

Om forfatteren

Carsten MUnk-Hansen har som universitetsansat igennem år interesseret sig for rettens grundlag, metode og retlig argumentation. Forfatteren har tidligere gennem to årtier virket som advokat, og ikke mindst forbindelsen mellem teoretiske og praktiske tilgange har hans interesse. Carsten Munk-Hansen er professor ved Juridisk institut, Aalborg Universitet.

 

 

Læs mere
Udgave 02, 2018 | 433 sider | ISBN 9788757442441

Pris

E-bog Papirbog
675,00 kr 750,00 kr
Medlemspris Medlemspris
540,00 kr 600,00 kr

Fast Ejendom III

Ejerbeføjelsen

Bogen er 2. udgave af forfatterens tredje bind om fast ejendom: I Overdragelsen, II Bolighandlen og III Ejerbeføjelsen. Fremstillingen giver et grundigt overblik over centrale områder af en omfattende regulering af fast ejendom, med angivelse af litteratur, hvor læseren kan søge yderligere oplysning.

En ejer af fast ejendom er på særdeles mange områder begrænset i sin ejerbeføjelse sammenlignet med ejeren af et formuegode i almindelighed. Fremstillingen tager udgangspunkt i ejerens perspektiv (fremfor samfundets eller myndighedernes). Både den privatretlige og offentligretlige regulering behandles, eksempelvis ejendomsdannelsen, servitutter, naboretten, hævd, zoneinddelingen, den fysiske planlægning, beskyttelse af natur, beskyttelse af kultur, forurening fra fast ejendom, erstatning for forurening, jordforurening, ekspropriation, byggeri og adgang til fast ejendom.

Bogen har en kortfattet, overblikspræget og opdateret fremstilling af de vigtigste regler, der regulerer ejerbeføjelse. Hovedvægten er lagt på principper og skrevne retsregler og litteratur, hvor domme kun er medtaget i beskedent omfang. De medtagne domme er udvalgt som pædagogiske eksempler. Bogen giver læseren en mulighed for at få et hurtigt overblik over et – i øvrigt næsten ubegrænset stort – retsområde for på dette grundlag at søge relevant fordybelse.

 

Læs mere
Udgave 02, 2018 | 159 sider | ISBN 9788757442939

Pris

E-bog Papirbog
315,00 kr 350,00 kr
Medlemspris Medlemspris
252,00 kr 280,00 kr

Den juridiske løsning

Introduktion til den juridiske metode

Juridiske problemstillinger skal løses ved en beslutning eller afgørelse. Det kan være i en offentlig myndighed, i en domstol eller i en voldgiftsret. Mange aktører, f.eks. borgere, virksomheder, ansatte i offentlige myndigheder og private virksomheder m.fl., vil ofte forholde sig til, om beslutningen er juridisk rigtig, herunder til om beslutningen kan få retlige konsekvenser. Denne bog er en introduktion til, hvorledes den juridiske tænkning om problemløsning virker. Der tales ofte om ”den juridiske metode”.

Fremstillingens formål er at skabe en grundlæggende forståelse af grundlaget for juridiske beslutninger. Hvad kan der lægges vægt på? Hvad kan der ikke lægges vægt på? Bogen er rettet til studerende, der endnu ikke har kendskab til juridiske fagdiscipliner, hvorfor den tilstræber i et enkelt sprog at introducere juridiske begreber, grundlæggende juridiske tankeprocesser og juridisk kildemateriale. Bogen indeholder en fyldig oversigt over digitale platforme med relevant materiale.

Fremstillingen er koncentreret med henblik på at begrænse sidetallet. Der erkun i ganske beskedent omfang henvist til domme mv. henset til, at målgruppen forudsættes at være ”forudsætningsløse” og derfor ikke umiddelbart kan supplere teksten med egne undersøgelser. Bogen omfatter dog internationale kilder.

Læs mere
Udgave 01, 2017 | 118 sider | ISBN 9788757439182

Pris

E-bog Papirbog
157,50 kr 175,00 kr
Medlemspris Medlemspris
126,00 kr 140,00 kr

Fast ejendom II

Bolighandlen

Bogen er det andet af tre bind om fast ejendom: I Overdragelsen (2015), II Bolighandlen (2016) og III Ejerbeføjelsen (2015).

Fremstillingen belyser reguleringen af bolighandlen, dvs. ejendomsformidlingsloven og forbrugerbeskyttelsesloven. Det er en samlet fremstilling om bolighandlen og dens udfordringer, men navnlig de spørgsmål, der giver anledning til tvister er opprioriteret.



Behandlingen af forbrugerbeskyttelsesloven omfatter en række vanskelige spørgsmål om risikofordelingen mellem ejerskifteforsikringen, sælgeren og køberen. Med henvisning til 396 ankenævnskendelser og 141 domme påvises, at loven har en række svagheder, og at ankenævnspraksis bevæger sig væk fra retspraksis på en række områder. Endeligt argumenteres der for løsningsmodeller af vanskelige tilfælde.



Om forfatteren

Carsten Munk-Hansen, cand.jur., ph.d., er beskæftiget som lektor ved Aalborg Universitet inden for formueret, retsfilosofi og metode. Læs mere om Carsten Munk-Hansen.



 



Udforsk flere bøger inden for formueret

Læs mere
Udgave 01, 2016 | 385 sider | ISBN 9788757433456

Pris

Papirbog
500,00 kr
Medlemspris
400,00 kr

Fast Ejendom I

Overdragelsen

Fast Ejendom I præsenterer en opdateret fremstilling af gældende ret med henvisning til nyeste lovgivning og retspraksis indtil redaktionens slutning ultimo april 2015. Der er skabt grundlag for en hurtig vurdering af retlige spørgsmål med citeret uddrag af litteratur og domme.  

Bogen indeholder i forhold til 1. udgave en ny og omfattende behandling af direkte krav og en ny behandling af emner som fordringshavermora, passivitetsregler og andre ophørsgrunde, selvbyg, retsmangler og modregning. Endvidere er medtaget ”nye mangelstyper”, eksempelvis skimmelsvamp, værdiforringende forhold, der ligger uden for ejendommen og andre særlige tilfælde. Bogen uddyber andre emner omtalt i 1. udgave, eksempelvis erhvervelsesbetingelser, købsoptioner, ansvarsfraskrivelse, licitationssalg mv.

Bogen er det første af tre planlagte bind om fast ejendom: I Overdragelsen, II Bolighandlen og III Ejerbeføjelsen. De særlige regler gældende bolighandel, navnlig forbrugerbeskyttelses- og ejendomsformidlingsloven er udskilt til behandling i bind II, som det vil fremgå af indledningen til kapitel 1. Imidlertid er mange emner i bind I tillige relevante i bolighandler, eksempelvis afslagsbeføjelsen vedrørende forurenede ejendomme eller ulovlige bygningsindretninger, direkte krav, rådighedsindskrænkninger og andre retsmangler etc. 

Fast Ejendom I kan med fordel bruges som en opslagsbog. Bogen gengiver domsreferater, hvor det er relevant og indeholder et omfattende stikordsregistret. Retstilstanden sammenholdes med norsk og svensk ret. 

Se flere bøger inden for formueret
Læs mere
Udgave 02, 2015 | 308 sider | ISBN 9788757433449

Pris

Papirbog
775,00 kr
Medlemspris
620,00 kr

Retssikkerhed i konkurrence med andre hensyn

Retssikkerheden anføres hyppigt i diskussioner og kritiske kommentarer vedrørende retsspørgsmål. Men hvad er retssikkerhed? Hvorfor anføres det, at retssikkerheden er truet, når alle angiver at være tilhængere af den?

Denne bog behandler dette tema og forsøger i en række artikler at fastlægge og belyse retssikkerhedsbegrebet i en konkret kontekst, samt hvilke andre hensyn retssikkerheden konkret konkurrerer med. De mange bidrag illustrerer gennem forskellige problemstillinger, eksempler og retsområder, hvordan retssikkerheden kan komme til udtryk i praksis.

Bogen er skrevet af en række forskere ved Juridisk Institut, Aalborg Universitet. Den enkelte forsker har selv valgt emne og belysning heraf, og de enkelte bidragsydere står således alene for indholdet af det enkelte bidrag.

Læs mere
Udgave 01, 2012 | 275 sider | ISBN 9788757428391

Pris

Papirbog
300,00 kr
Medlemspris
240,00 kr