Britta Kyvsgaard


Udgivelser

Ikke kun straf

Festskrift til Vagn Greve

Vagn Greve har præget dansk og nordisk strafferet, straffeproces, kriminologi og kriminalpolitik i en menneskealder. Hans store betydning for mange menneskers faglige virke, afspejles i dette festskrift, der rummer intet mindre end 50 artikler.

For Vagn Greve er strafferet ikke kun et spørgsmål om straf eller ikke straf - emnet rummer så meget mere. Han er kendt for sin evne til at sprede perspektivet ud og opsøge enhver vinkel eller afkrog, som måtte omgive og kaste lys over emnet. Denne evne har ført til mange spændende, nyskabende perspektiver og en hel del kontroversielle standpunkter.

Den enorme bredde, som har været og fortsat er kendetegnende for Vagn Greves virke, afspejles blandt forfattere i denne bog. Den brede kreds af personer har alle på den ene eller anden måde beskæftiget sig med emner vedrørende straf, strafferet, straffeproces, kriminologi eller kriminalpolitik, og de har alle haft kontakt til Vagn Greve.

Forfatterne har fået meget frie hænder med hensyn til indholdet af deres bidrag. Artiklerne kommer vidt omkring - i emner, geografi og sprog - og læseren vil støde både på videnskabelige artikler af høj, faglig kvalitet og originalitet samt på artikler af mere politisk eller causerende karakter.

Læs mere
Udgave 01, 2008 | 666 sider | ISBN 9788757416930

Pris

Papirbog
625,00 kr
Medlemspris
500,00 kr

Den kriminelle karriere

Hvor stor en del af den danske befolkning registreres for lovovertrædelser? Hvor stor variation er der i kriminalitetens omfang mellem de enkelte lovovertrædere? Specialiserer lovovertrædere sig i bestemte forbrydelser eller eskalerer kriminalitetens grovhed i løbet af den kriminelle karriere?

Den kriminelle karriere belyser kriminalitetens fordeling og udvikling på individniveau. Analyserne relateres til de enkelte individers køn, alder og socio-økonomiske stilling. Undersøgelsen er baseret på oplysninger om den registrerede kriminalitet blandt en femtendedel af den danske befolkning over en periode på 13 år, hvilket gør den til den hidtil mest omfattende i internationalt perspektiv.

Bogen analyserer endvidere straffens uskadeliggørende og afskrækkende virkning. Resultaterne heraf diskuteres i sammenhæng med resultater fra anden forskning og med den aktuelt tiltagende behandlingsoptimisme på det kriminalpolitiske felt. Endelig afsluttes bogen med teoretiske overvejelser.

Britta Kyvsgaard (mag.art. og lic.jur.) er forsknings- og dokumentationskonsulent i Justitsministeriet. Hun har tidligere været tilknyttet Retsvidenskabeligt Institut D ved Københavns Universitet som forsker. Hendes udgivelser omfatter bl.a. » og fængslet ta¿r de sidste. Om kriminalitet, straf og levevilkår« (1989) samt »Ny ungdom. Om familie, skole, fritid, lovkyndighed og kriminalitet« (1992), der begge er udkommet på Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Sammen med disse 2 tidligere udgivelser på Jurist- og Økonomforbundets Forlag, er afhandlingen Den kriminelle karriere antaget af Det juridiske Fakultet ved Københavns Universitet til offentligt af forsvares for den juridiske doktorgrad. Forsvaret til finde sted den 24. april 1998 kl. 13.00 i Auditorium A i Studiegården, Studiestræde 6.

Læs mere
Udgave 01, 1998 | 264 sider | ISBN 9788757400656

Pris

Papirbog
430,00 kr
Medlemspris
344,00 kr

Kriminalistiske pejlinger

Festskrift til Flemming Balvig

Professor Flemming Balvig hyldes i dette festskrift af kolleger fra ind- og udland. Siden han i 1972 blev ansat ved Kriminalistisk Institut på Københavns Universitet har han opnået en enestående position i dansk og nordisk kriminologi. Hans evne til at forene solid og kvalificeret forskning med seriøs og troværdig formidling har skabt stor respekt om hans virke, og hans forskningsresultater har sat sig markante spor blandt aktører i såvel retsvæsenet som den sociale sektor i bred forstand. Man kan næppe overdrive kriminologen Flemming Balvigs betydning for holdningsdannelsen og praksis hos flere generationer af ministerielle embedsmænd, dommere, anklagere, politifolk, socialarbejdere – samt nogle af de politikere, som ikke sidder alt for fast i forestillinger om, at en god kriminalpolitik er en streng kriminalpolitik.

Festskriftet vidner om, at Flemming Balvigs lange virke som forsker og underviser har inspireret kolleger på en lang række områder på tværs af sociologi, jura og kriminalpolititik i bred forstand. Bogens mange bidrag dækker et bredt udsnit af kriminalistiske emner.

Udgivet med støtte fra Dreyers Fond.

 

Læs mere
Udgave 01, 2015 | 404 sider | ISBN 9788757432244

Pris

Papirbog
625,00 kr
Medlemspris
500,00 kr